#Tabu3 Gigt

#Tabu3 Gigt


Det kan godt være at gigt ikke er tabu i din optik, men der hvor jeg kommer fra er det ikke noget man taler om.

Hvorfor det er sådan ? En del af forklaringen er måske at jeg har jydeblod i mine åre. De jyder som er min afstamning talte ikke om skavanker. De gik på arbejde med 40 i feber. De gik kun til lægen hvis de havde brækket noget. De var megaseje og afskyede skvatmåse. 

Jeg har lært at psykiske problemer skal tænkes væk. Psykologer er humbug og kun for skvatmåse. Jeg har lært at fysiske smerter skal gås væk. 


Det er svært at skille sig af med viden som stammer fra ens ophav. Hver gang jeg præsenteres for en anden vinkel, lytter jeg med åbent sind, men tvivler alligevel…



Min mor havde gigt hele sit liv, men lod sig først diagnosticere to år før hun døde. På det tidspunkt kunne hun næsten ikke gå. Hun kunne ikke skrue låget af et glas rødbeder eller bruge en dåseåbner til at åbne en dåse tun. Hendes dagligdag var et smertehelvede. Hun var ægte jyde og bad ikke om hjælp. 

Da hun fik diagnosen og kom i behandling skete der et mirakel. I løbet af forbavsende kort tid kunne hun alt muligt. Hun havde næsten ingen smerter. Hun blev glad for livet. 


Min egen gigt er slet ikke på det stadie. I lange perioder mærker jeg næsten ikke noget til den. Morgenstivheden er der altid, men den skal bare gås væk 😅 

Ind i mellem kommer der et udbrud. De bliver være gang for gang. Det kommer i alle led, men mest i mine hænder. Enhver bevægelse får mig til at tude. 2 ting gør mig rigtig ulykkelig.

1. At det er mine hænder – Det lyder måske tosset, men mine hænder er aldrig i ro. Jeg bruger dem hele tiden. Jeg strikker, maler, bygger, tegner og skriver. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, når jeg ikke kan bruge mine hænder.

2. At jeg skal bede om hjælp. Jydeblodet koger i mig og det er en ubeskrivelig stor overvindelse at bede om hjælp.

Men, det går over igen. Jeg spiser pillerne, drikke te med ingefær og citron, holder mig i ro… en morgen vågner jeg og kan mærke at det er ved at vende. Allerede der kommer glæden og livsmodet tilbage. Nogen gange kommer jeg til at lave alt for meget, alt for tidligt … det koster så lige et par dage ekstra. 

MEN det får en ende. Jeg fyldes med eufori og glemmer straks hvor slemt det var  🔆

Efter et par dage fiser euforien ud og mit liv falder på plads igen 😌

 


Undskylder her min generalisering af jyder. Jeg ved godt at der findes 100 milliardmillioner forskellige jyder. 

Undskylder også mit udsagn om psykologer og understreger lige at jeg personligt er meget glad for min egen 😉






Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

#Tabu8 Kontanthjælp

Bonus - Kærlighed mm

Erotisk litteratur