Hans underlige far

Vi havde købt en pakke glanspapir. 

Hans underlige far kom. Han havde en lille dreng med. Drengen var hans søn, sagde han. 

Vi klippede hjerter efter hans anvisning. De blev meget kunstfærdige. 

Limen var lidt træls. Det var den flydende slags. Ikke en stift, som ville være meget bedre til projektet. Den flydende var billigere end en stift. 

Drengen var lidt mut. Han svarede kun med nik og enstavelsesord. Glanspapiret slap hurtigt op. 

Vi lavede kræmmerhuse af gamle aviser. 

Vi skubbede tingene til side og spiste rugbrødsmader.

Jeg gav drengen et karbad. Han var ikke ret gammel, så jeg turde ikke gå fra ham. Jeg talte til ham, men han nikkede bare, eller rystede på hovedet. 

Jeg puttede ekstra sæbe i og fik det til at skumme, ved at bruse på det. 

Jeg huskede på at jeg selv havde syntes at skum var sjovt, da jeg var lille. 

Drengen blev ikke begejstret. 

I køkkenet talte de to mænd. Jeg kunne ikke høre hvad de diskuterede. Den underlige far var kirurg i dag, så meget havde jeg opfanget.

Drengen begyndte at nikke i det varme vand. Jeg tog ham op og rullede ham som en pølse, i et stort håndklæde. 

Jeg bar pølsen ud i køkkenet. De to mænd var tavse nu. 

Det var sent nu, for sådan en lille gut. Faren virkede ikke som om han havde tænkt sig at tage ansvar for drengen. 

Jeg besluttede at putte ham. Jeg puttede ham, midt i sengen, så han ikke trillede ud, mens han sov. 

Han ville ikke have at jeg sang for ham, så jeg lå bare og holdt ham i hånden, indtil han sov.

I køkkenet var de nået frem til at den underlige far, godt vidste at han ikke var kirurg. Men han mente nu nok at han sagtens kunne blive det, hvis han ville. 

Han var jo, trods alt konservator. 

Vi fandt ud af, at drengen godt nok var hans søn, men at drengens mor ikke vidste at han havde taget ham med sig.

Jeg sov i sengen, med drengen. 

Han vågnede tidligt. Han lå og stirrede på mig, indtil jeg vågnede. Et lille, flygtigt smil, ændrede hele hans ansigtsform, et kort øjeblik.

Jeg lukkede døren ind til stuen, hvor han lå og sov på sofaen. Faren, som nu var konservator og ikke kirurg, snorkede vellystigt i gæsteværelset. 

Drengen og jeg spiste havregrød, med smørklat og sukker. Det kunne han godt lide. 

Bagefter hjalp han mig med at vaske op. 

Det syntes han var lidt sjovt, kunne jeg fornemme. 

Mændene sov stadig. 

Vi gik ned på legepladsen. 

Gyngerne syntes han var sjovt. 

En lille klukkende latter undslap ham. 

Jeg fik lyst til at kramme ham, men kunne godt mærke at vi endnu ikke kendte hinanden godt nok, til at det ville være okay.

Mændene var stået op. Den underlige far var blevet kustode på glyptoteket og måtte skynde sig hjem. Han skulle nå at afleverer drengen, inden han skulle på arbejde.

Vi vendte vores lommer og tog penge fra dåsen til indkøb. Vi gav ham, det han manglede til billetten. 

Drengen vendte sig i døren og sagde - farvel, mens han vinkede med sin frie hånd.