Metoo – Fis i en hornlygte

Metoo – Fis i en hornlygte

Jeg har ikke fulgt med. Jeg så en dokumentar om ham der Epstein. Men har ellers ikke rigtigt gidet involverer mig. Overskrifterne kan man jo ikke undgå. Men indholdet … er det ikke bare fis i en hornlygte ?

Der er ikke nogen som må gøre nogen fortræd. Enig. Hvis man gør det alligevel, så skal der være en konsekvens. Enig.

Et lille klap i møllen (det er et fynsk udtryk som betyder numse) som er glemt inden dagen er omme, kan godt lagre sig i hukommelsen og dukke op 20 år efter. Det er jeg med på. Men, at straffen kan blive at man mister sit job og alle de konsekvenser som det har, det kan da ikke være helt fair.

Omvendt kan jeg godt se at det er en debat som har været fortiet i mange år. Enkeltsager er dukket op hist og her, men der har aldrig før været en samlende platform. Et # som blev til en platform som alle kan stå på og råbe deres oplevelser ud fra.

Jeg kender ikke en eneste kvinde som ikke har mindst en metoo-historie. Små og store historier. Nogen som bare er et klap i møllen. Nogen som er deciderede overgreb. Nogen som man kan grine af og andre som stadig tvinger tårer frem når de fremkaldes. 

Det er herligt at have en platform at råbe fra, men nogen gange er det måske bedre at lade den døde hund blive ved med at være begravet. 

Ind i mellem sker det at traumer går over. Ikke af sig selv og ikke vuptivup. Nogen gange bliver traumer bearbejdet ad åre og bliver så bittesmå at det ikke længere er vigtigt om nogen er blevet straffet eller ej. Traumer som er bearbejdet og gemt væk, har ikke altid godt af at blive foldet ud igen. Gamle traumer, bearbejdede eller ej, kan sagtens blive til nye traumer. 

Traumer, fra en anden tid, løsrevet fra deres kontekst og sat i 2021 får en helt anden farve og lyd, end de oprindeligt havde. De er blevet til nye traumer, som skal bearbejdes forfra. 

Metoo er tur nummer 2. Al gammel nag får magt. Vigtige personer hives ned fra deres piedestaler og gennemtæves til offentlig spot og spe. De vigtige personer var måske bare fjollede, hormonfyldte drengerøve, dengang de påførte nogen et traume. Den gang var de ikke vigtige. Straffen, hvis de havde fået den, i dens oprindelige setting, havde haft konsekvenser. Men ikke uoprettelige konsekvenser.

Nu får de straffen, for fuld udblæsning. Det første der ryger er jobbet. Så omdømmet. Så venner og familie. Selvværd… det hele ryger. Alt hvad de har bygget, hele deres liv, bliver smadret, fra fundamentet og opefter. 

Men hov. Skal Peter Aalbæk så bare gå fri ? skal han ikke have sin straf ? Jo, det kan du bande på at han skal. 

Peter Aalbæk gjorde nogen fortræd. Før metoo. Han gjorde det i en tid hvor der kun var enkelsager hist og her. Der var ingen konsekvenser. Han begyndte sin glidebane som en fjollet, hormonfyldt drengerøve, i en anden tid. Manglen på straf gjorde at han ikke holdt op igen. Han behøvede ikke holde op. Mere magt, flere krænkelser. Peter Aalbæk skal hives ned fra piedestalen og gennemtæves til offentlig spot og spe. Ikke kun for det han har gjort, men også som en omvendt rollemodel for fremtidige unge fjollede, hormonfyldte drengerøve. 

Metoo er nødvendig. Fortidens syndere skal straffes og gøres til eksempler for fremtidens unge mænd. Metoo er platformen som mange har ventet længe på. Platformen som de kan råbe deres væmmelige oplevelser ud fra, og blive hørt. Det er vigtigt. 

Metoo, har konsekvenser. Upåagtet om historiernes oprindelser er sandfærdige eller ej, så har de katastrofale konsekvenser. 

Metoo er ikke fis i en hornlygte. Metoo er både gamle og nye traumer med uoverskuelige konsekvenser.