Tid er tal
Tid er tal
12 år
Hun er for
tidligt på den. Det er hun altid. Hun kan ikke fordrage at komme for sent, så
hun kommer altid for tidligt.
Morgenstund
har ikke guld i mund. Det er gråt og får tøjet til at klæbe til huden. Ventetid
er spild af tid. Tid er tal. 12 år. 7. Klasse. Hun kom for tidligt i skole. 6
år. Tal og tid og det at komme for sent. Hun spilder tiden, mens hun uden
tålmod venter på den næste tid. Tiden med kedelige timer, med piberygende
lærere der hvirvler støv i lysets stråler. Lys er også tid. Først er det gråt
og klæbrigt, så bliver det grå tyndere og det hvide tager over. Når det hvide
lys igen er ved at skifte farve har hun fri. Fri er også tid og tal. Ventetid.

Kommentarer
Send en kommentar