Mette Walther - Skriblerier

To unge mænd har udforsket et par vinkler af livet som forfatter – Nederst på siden kan du blandt andet læse mit bidrag https://ulroso.wixsite.com/forfatterlivet?fbclid=IwAR2LZbQZbJZpW5p_a8kFsr16ZIdcngpqfH4e8Ht629gnXNhebRHr3E0iAYE  

Årets bog Det er lidt svært at afgøre. Faktisk har jeg læst en del gode bøger, men de bedste læseoplevelser har været noveller. Bedste roman / mursten er helt klart Ildefonso Falcones – Fatimas hånd. Rå og voldsom. Spændende til det sidste. Jeg elskede Ken Folletts middelalderbøger og var helt knust da de sluttede, men så fandt jeg Ildefonso Falcones – Havets Katedral. Jeg var solgt fra første side. Han skriver endnu mere fængslende end Ken Follett, så jeg har læst alt hvad jeg kunne få fat i, senest Ildefonso Falcones – Fatimas hånd, som dermed bliver ÅretsMursten  🌟 Bedste Sci Fi  🌟 er en novelle af Benjamin Lamberth, men den er ikke udkommet endnu … Jeg var så heldig at få lov til at betalæse. Den er intet mindre end genial og super godt skrevet. Heldigvis har han skrevet en bog, og er i gang med endnu en. Jeg har ikke læst Datahelten endnu, men hvis den bare er halvt så god som novellen, så får den på forhånd 5 stjerner herfra. M...

Kvalmende sød, som duften af de vingummibamser der altid stod fremme i en glasskål, hjemme hos min mormor. Bløde nuancer af pigebabyers yndlingsfarve i vildt skænderi med de firserpinke. Jeg skal kun bruge 1, men de sælges kun i bundter af 10, fortæller damen mig. -        Men du må selv vælge farverne, tilføjer hun. At vælge 1, frem for de andre er svært nok, men at vælge 10, hvoraf jeg kun skal bruge 1, forekommer mig helt umuligt. -        Hva`for nogen holder længst ? spørger jeg. -        Øhhhe, det er vist det samme, uanset farven, svarer hun. -        Nå, øv, svarer jeg. Jeg havde tænkt at lade holdbarheden afgøre valget. Jeg lukker øjnene og peger, mens jeg siger – den og den og den … indtil jeg har sagt det 10 gange. Da jeg åbner øjnene igen, står hun med en disharmonisk farvelade. Uden for butikken lukker jeg øjnene igen. Forsigtigt...

--> Når jeg tænker på min far, er det første jeg ser hans ansigt, den sidste gang jeg så ham, inden han døde. Han sidder på hospitalssengen. Han lå ned da vi kom, men har sat sig op og svinget benene ud over kanten. Nu hænger de der og dingler. Han fortæller. Min far er en lang fortælling. Min søn er med og han lytter videbegærligt til sin morfars fortælling. Denne gang er det en historie fra dengang han var en stor knægt og sejlede som skibsdreng på et fragtskib. Min far er eventyrer. Benene dingler. De er brune. Jeg husker ikke om de kort forinden havde været i syden. Det er slutningen af marts, i Danmark, så det har de nok været. Siden hans ben er brune. Hans øjne er levende og glade. Han trækker vejret med besvær, men det forhindrer ham ikke i at fortælle. Jeg har hørt hans fortællinger hundrede gange. Jeg ved ikke at det her er sidste gang jeg kommer til at høre ham fortælle. Jeg kigger rundt på stuen. Om der er 6 eller 8 senge husker jeg ikke. Min fars seng s...

Tid er tal 12 år Hun er for tidligt på den. Det er hun altid. Hun kan ikke fordrage at komme for sent, så hun kommer altid for tidligt. Morgenstund har ikke guld i mund. Det er gråt og får tøjet til at klæbe til huden. Ventetid er spild af tid. Tid er tal. 12 år. 7. Klasse. Hun kom for tidligt i skole. 6 år. Tal og tid og det at komme for sent. Hun spilder tiden, mens hun uden tålmod venter på den næste tid. Tiden med kedelige timer, med piberygende lærere der hvirvler støv i lysets stråler. Lys er også tid. Først er det gråt og klæbrigt, så bliver det grå tyndere og det hvide tager over. Når det hvide lys igen er ved at skifte farve har hun fri. Fri er også tid og tal. Ventetid.

--> Blomsterhilsen For enden af den lille bådebro ligger min mor. Jeg har selv lagt hende der. Hun ligger der og i de langstrakte siv der æder sig ind på broen fra begge sider. Hun ligger i fjordens mudrede bunddække og i dens klare vand. Hun ligger der sammen med min far. Ham har jeg også selv lagt der. Sammen er de der og i udmundingen og i havet. Jeg er på broen. Sivene smæder rænker på begges sider af mig. Blomsterne vugger i vandet. Nogen flyder den forkerte vej og bliver hængende i sivene, andre bliver fanget af en strøm og ført ud i fjorden. Nogen er grebet af eventyrlyst og skynder sig af sted, de er allerede utydelige toppe på vandet. Andre leger og snurrer rundt om sig selv. Nogen kolliderer og forenes, andre skilles og vælger hver deres kurs. Vandet har endnu ikke opslugt en eneste af dem, i hvert fald ikke en af dem som stadig er så tæt, at jeg kan holde øje med dem. Vandet er venligt. Kun buler og skvulp. Ikke det utilregnelige der overdøver alt og...

--> --> Hvis du har læst Rableri #1 #2 og #3 skal du bare scrolle ned til Rableri #4 og #5 Rableri Mig – Rableri Stavekontrol – Mente du : Rabler ? Mig – nej Stavekontrol – Prøv en anden stavemåde Mig – Rabbleri Stavekontrol – nej, det duer ikke Mig – Rablleri Stavekontrol – nix Mig – Rabblleri Stavekontrol – kan du ikke bare bruge et andet ord ? Mig ­– … Nu-Dansk ordbog ­– Mente du : Rabler ? Mig – nej Nu-Dansk ordbog ­– Er du sikker ? Mig – Ja Nu-Dansk ordbog ­– Det ord findes altså ikke, det er noget du selv har fundet på Mig – Nå for Søren Nu-Dansk ordbog ­– Ja, og det er noget vrøvl. Kan du ikke bare bruge et ord der findes i forvejen ? Mig – Øhhhe, det er vel ikke forbudt ? Jeg skriver det jo bare på min egen blok Nu-Dansk ordbog ­– Hmf … Det er stadig noget vrøvl ! Rableri #1 Kaffegrumset der altid formår at kravle ind under gummikanten så overdelen ikke kan skrues helt fast, g...