Goddag 2019
-->
Goddag 2019
Mit 2018 var et meget turbulent år.
Ulykker , sygdom, dødsfald … you name it….
Men det var også det år jeg
endelig blev færdig med min sokkebog. Det tog, rundt regnet, 4 år, fra ide til
færdig bog.
Det begyndte med en udmattelsesdepression (det, har jeg fundet ud af
efterfølgende, at det kaldes) i 2014. Jeg kunne ingenting. Jeg følte ingenting.
Verden var mig aldeles ligegyldig. En eller anden dag, fandt jeg garn og
strikkepinde frem. WOW – jeg kunne strikke. En gammel ide begyndte at banke på.
Noget med sokkeopskrifter, noget med at samle dem, noget om at de skulle kunne
læses af alle.
Langsomt tog ideen
form, samtidig med at jeg møvlede mig ud af den der udmattelsesdepression.
Ideen var kimen til
bogen, men det blev også kimen til en radikal livsbaneændring.
Jeg var skolelærer,
havde en stor fed ejerlejlighed, en lille smart, rød bil. Jeg havde fart på.
Jeg havde også en lille kolonihave, med et lille kolonihavehus på. Ind i
mellem, før udmattelsesdepressionen, trak jeg mig tilbage i det lille hus.
Der malede, skrev og
strikkede jeg. Men der var aldrig tid nok.
Nu er jeg min egen,
ingen ejer mig. Jeg har ikke en stor fed lejlighed og heller ingen smart bil.
Jeg skylder ikke nogen noget og jeg har oceaner af tid.
Jeg har stadig fart på,
men det er med andre projekter end før. Jeg strikker og skriver opskrifter, jeg
skriver noveller og sender dem håbefuldt til damebladene, jeg skriver mine egne
noveller og planlægger en roman, jeg maler, jeg lægger blomsterløg i jorden og
går en tur med min hund.
2015, 2016 og 2017
var sådan nogen underlige, spændende og lidt skræmmende år. Ikke kun det med at
sælge lejligheden og den røde bil, men også det med at se på verden på en ny måde.
Jeg åbnede øjnene helt og så vejene. Alle de veje som jeg kunne gå. Smutveje og
omveje. Først gik jeg tøvende, men jo mere jeg gik, jo mere sikre blev mine
skridt.
2018 var et forbandet
år. Jeg var sådan set helt i balance da året startede. Stod helt stabilt, lige
der hvor jeg gerne ville stå. Ulykker blev afløst af katastrofer, hele året
igennem…
I 2018 skete der også
gode ting. Jeg var ude at rejse 3 gange, vi fik et skønt kuld hvalpe, jeg udgav
sokkebogen og fik seriøst gang i skriveriet. Men det føles som om det alt
sammen var på trods… Som en art overlevelsesmekanisme. Forsøg, på at genskabe
balancen.
2019 jeg byder dig
Goddag og Velkommen. Jeg er ikke helt i balance og står knapt så stabilt. 2018
har giftige fangarme som rækker langt ud i fremtiden.
En god veninde, som
er langt mere spirituel end mig, har lovet mig at 2019 er et godt år. Hun siger
at kærligheden langsomt kommer tilbage til os, både som enkelte individer, men
også i hele verden.
Jeg ønsker alle et
godt år. For mig selv ønsker jeg bare at få lov til at strikker og skrive
opskrifter, skrive noveller og sende dem håbefuldt til damebladene, skrive mine
egne noveller og planlægge en roman, male, lægge blomsterløg i jorden og gå en
tur med min hund.
Kommentarer
Send en kommentar