Vi er ikke på samme rejse
-->
Vi rejser. Begge to. Men ikke
sammen. Vi er på hver sin rejse.
Du kan ikke læne dig op
af min skulder og tage et lille hvil. Jeg er der ikke. Jeg er på en anden
rejse. En rejse i en anden retning, end din. Jeg kan ikke putte mig ind i din
rummelige frakke, hvis jeg fryser. Du er der ikke. Du er på din egen rejse. Et andet
sted hen.
Vi har rejst sammen. Delt
madpakker og lunkent vand. Grinet og været stille. Sammen.
Dine vinger bærer dig. De
løfter dig højt op, uden at blive svitset af solen. Du flyver langt og ser alt
muligt spændende.
Jeg tager toget. Jeg føler
mig ikke helt tryg ved de der vinger. Jeg oplever landskaber i øjenhøjde.
Vi spiser købemad og
sodavand, hver for sig. Vi læner os op af fremmede skuldre. Luner os i andres
favne.
En dag ses vi. Midt på
rejsen. Vi snakker og gestikulerer. Vi deler en middag og en flaske vin. Måske.


Kommentarer
Send en kommentar