Lykkelige … eller bare glad …
Lykkelige … Eller bare glad …
Jeg har mødt et par stykker. Måske flere, men i skrivende stund er der specielt 2 som stikker ud.
Den ene, var overstrømmende. Altså, sådan, helt vildt positiv. Altid et kram. Altid strålende. Et smil som oplyste og favnede med sin ægthed. Altid et nærgående spørgsmål, som hun tålmodigt ventede på at man besvarede, fyldestgørende. En introvert, som mig, kunne godt gå hen og blive lidt skræmt, men det gjorde jeg ikke. Hun havde en gennemtrængende oprigtighed, som gjorde at alle parader blev overflødige.
Da jeg mødte hende første gang, havde jeg stadig en meget opdelt verden. En tredeling. Den mest private, indenfor i mit tårnværelse. Den meget private, indenfor i vores hus. Den offentlige, udenfor.
Hun gik i alle mine verdener, uden at opfatte grænserne og det gjorde ingenting. Hendes glæde og oprigtighed trængte ind, overalt.
Hele min familie mødte hende og oplevede hende, på samme måde som jeg gjorde. Vi talte om hvordan man mon kunne blive så glad. Ikke at vi selv var ulykkelige, men ingen af os besad noget der mindede om hendes glæde. Måske var hun lykkelig (?)
Den anden, som stikker ud, er lidt af samme skuffe, men på sin egen måde. Han er en af dem, om hvem man ville sige - ”Han kan ikke gøre en flue fortræd”. Han er helt igennem positiv. Det slemmeste og mest negativt ord jeg har hørt ham sige er - ”Træls”.
d. 19 Marts 2015 var der en artikel, af Nadia Laas Hansen, i damebladet Femina. Hun referere til Galit Breen som den egentlige ophavskvinde til følgende udsagn. Jeg kunne ikke finde den oprindelige tekst og laver således en afskrift, af en afskrift … I artiklen oplistes der 7 årsager til at lykkelige kvinder er lykkelige. Jeg har lagt link til en anden af Galit Breen´s sider og et link til artiklen herunder.
1. Rutine
2. Fokus på det gode
3. Åbenhed overfor alt nyt
4. Ros til andre
5. Bevidsthed om at intet varer evigt
6. Tror ikke på perfektion
7. Har andre lykkelige kvinder omkring sig
Ad. 1 og 3 – er vel næsten (eller helt) modsætninger.
Ad. 2 og 4 – er vel næsten (eller helt) det samme.
(1) Jeg er i den privilegerede situation at jeg selv bestemmer over min dag. Der er meget få rutiner i min hverdag. Med vilje, er det sådan. Indtil ca. Januar i år, har jeg haft 1000 daglige rutiner. Overdrivelse fremmer somme tider forståelsen, men i dette tilfælde er jeg ret sikker på at jeg ikke overdriver (ik, ret meget i hvert fald). Prøver lige at fatte mig i korthed, for ikke at komme til at skrive om et helt andet emne, som (også) kan få mig helt ud af kolonihavehuset.
Jeg havde i eskalerende grad indført skemaer, lister, klokkeslæt, datoer, for stort set alt. Alt var tilrettelagt. Selv tilrettelæggelsen var tilrettelagt. Det bliver man altså ikke lykkelig af, kan jeg godt hilse at sige. Man bliver syg.
(2) Altså – What else is there ?
Jeg benægter ikke at der findes ulykke, sorg, nederlag, lort med lort på. Men alt findes jo, spørgsmålet er, hvor meget opmærksomhed vi tillader os selv at give det.
Og nej, jeg er ikke fri for sorte dage og tanker om hvor meningsløst jordelivet er.
(3) Jep. Den kan jeg skrive under på. Jeg elsker at lærer nye ting.
(4) En god gerning er vel stadig en god gerning, selv om både den der giver og den der modtager, får noget ud af gerningen … eller ?
Måske handler det bare om at se andres glæder og glæde sig, sammen med dem.
(5) Uha.
(6) Perfektion, kan blive for meget. Motivet er også vigtigt. Stil dig selv dette enkle spørgsmål : Hvem gør du rent for ? eller samme spørgsmål, med ny WitaWrap : Er du perfekt for din egen skyld, eller for andres ? (hvis du altså er perfekt på nogen som helst punkter)
Jeg er hysterisk perfektionist, når vi taler om mit arbejde. Uanset hvilket arbejde vi her taler om. Men, derud over er jeg yderst fejlbehængt.
(7) Bortset fra føromtalte dame, kender jeg ingen lykkelige damer. Jeg kender skønne kvinder, som har op og nedture. Fællesnævneren for de kvinder jeg kender er ikke at de er lykkelige, men at de er foranderlige. Ingen af de kvinder jeg kender står stille. Ingen af dem er i dag, hvad de var, da jeg mødte dem første gang.
Nå, nu burde der så komme en konklusion og en knude på den orange (Jeg ved godt at det er en rød tråd, men jeg kan nu en gang bedre lide orange) tråd. Så , dettt , øh …
Det handler naturligvis mest om at være et godt menneske. Sådan, helt ind til benet, god, ærlig, pålidelig. Gennemsyret af visheden om at din næste behandler dig, med samme godhed, som du behandler ham/hende.
Min egen stræben har længe været at blive et godt menneske. At frigøre mig fra fortidens synder, ikke i religiøs forstand, bare sådan i helt verdslig forstand : Frigøre mig fra alle de fejltrin, som i min helt egen verden, næsten er utilgivelige.
Mit problem med den der lykkelighed er, at hvis det handler om at være god og forudsætningen for godhed er at du er det hele vejen igennem, så har jeg jo ingen chance.
Træls, er absolut, ikke i nærheden af, at være det slemmeste ord jeg bruger. Tilgivelse, kan jeg kun give til den der virkeligt angre. Kritik (selv på emner jeg intet aner om) kan gøre mig bakkantisk. Og ja, jeg bærer nag. På trods af, at jeg har indrettet en del af min have så insektvenligt som muligt, dræber jeg alle edderkopper der forvilder sig i nærheden af mig (hvis de er meget store overlader jeg kampen til andre, men resultatet forbliver det samme). Jeg lyver. Ikke hele tiden. Nogen gange overdriver jeg bare. Jeg har ikke gode tanker om alle mennesker og jeg holder ikke altid mine tanker for mig selv. Jeg frådser (læs – overforbrug af cigaretter og kaffe). Ja, ind i mellem synes jeg at jeg er bedre end andre = slet ikke god.
Heldigvis har jeg ikke, i indledningen til denne tekst, lovet en præcis opskrift på lykke, men jeg kan da godt ryste et par bud ud af ærmet, hvis det skal være.
Jeg stræber ikke efter lykke. Jeg kan godt nøjes med glæde.
For mig er glæde forbundet med frihed. Ja, her er endnu et emne som uden vindikation ville afsporer hele teksten. Prøver at gøre det så bittelille og alligevel forståeligt, som jeg kan. Frihed, eller bare ordet ”fri”. Fri i modsætning til at være bundet.
Frihed til at samle alle mine verdener til 1.
Jeg har gjort mig så fri, som det er mig muligt, fra de normer som bestemmer, hvordan man skal bo, leve og bidrage til samfundet på.
Den frihed (som er langt fra fuldkommen) gør at jeg bestemmer over min egen dag. Jeg bestemmer selv hvilket arbejde jeg vil kaste mig over og hvilket tidspunkt jeg vil gøre det på.
Hver eneste dag minder jeg mig selv om alt hvad der er godt i mit liv. Alt, lige fra mine børns succeser til hvor herligt kaffen smager. Jeg prøver på at lade min glæde smitte af på dem der er i min nærhed.
Frem for alt, så øver jeg mig hver dag, på at være et godt menneske og så alligevel, bare tilgive mig selv og være glad for den jeg er.
Hvis du har læst med, helt til nu, så er du måske lidt skuffet. Øv, endnu en falsk profet.
Hvis alle floskler om lykke er sande, så findes svaret kun i din egen lade. For mig er lykken frihed, på den måde som jeg opfatter begrebet frihed, for dig er det måske noget helt andet. Sorry
http://theselittlewaves.com/category/blog/
https://www.femina.dk/q/elsk-din-krop/7-ting-som-lykkelige-kvinder-goer
Kommentarer
Send en kommentar