Karl Erik Hitler
Karl Erik Hitler Savl og snot blander sig på hagen. Blikket er langsomt flakkende og fuld af tomhed. De første par gange, vidste jeg ikke hvem han var. Jeg kunne fornemme at jeg burde vide det. Mine besøg gjaldt ikke ham. Jeg besøgte Kristine. Kristine var på en nat blevet gammel. Nu bor hun her, blandt andre savlende gamlinge, som heller ikke kan huske hvem de er. Alle odds er imod min mission, men jeg gør det alligevel. Det skylder jeg Kristine. En plejer ser anstrengt på mig og hjælper mig med at bakse hende over i kørestolen. Hun skal have frisk luft. Det er min mission. Bagefter sidder vi lidt i fællesrummet. I fællesrummet er der store vinduer med tynde gardiner. Lysindfaldet er mildt og lunt. Hvis ikke jeg var omgivet af alle disse fortabte gejster ville her være ganske hyggeligt. Nu ved jeg hvem han er. Da jeg anede det, fossede en syndflod af afsky gennem mig. Denne afskyelige mand som i sin velmagt terroriserede, nedgjorde og ydmygede så mange uskyldige s...