Væsler og andet småfolk

Væsler og andet småfolk

En lille grim og dum væsel der har sat røv alt for tidligt. Se på mig, jeg har hold-nu-kæft-hvor-er jeg-smart sko på, hør hvordan de siger når jeg går, klik, klik. Det også lidt fordi at du skal kunne høre hvor energisk jeg er, klik-klik, klik-klik, kan du høre det ? jeg er helt vildt betydningsfuld.

Folk der har sat røv for tidligt, har åndssvage sko eller en træls hårdfarve, kan jo ikke gøre for det. Men dumhed kan altså ikke undskyldes.

Sådan en har krydset min vej.

Jeg ville give, alt det sidste der er, jeg ville rede de sidste børn. Vise dem et skab som de ville kunne genkende som et skab. Åbne deres øjne, så de ,sammen med mig, kunne se lyset.

Det kunne jeg. Jeg havde lige den portion NPK tilbage. De sidste børn var valgt og de var allerede begyndt at fløjte.

Væslen stillede sig i vejen. Han er ikke dum fordi han er småt begavet, derfor er der ingen undskyldning. Han stillede sig i vejen, alene fordi han kunne.

Jeg har spist min tudekiks. Jeg skylder ikke længere nogen noget. Men det ærgrer mig. Jeg synes det er helt vildt ærgerligt. De børn havde brug for mig. Ikke en som mig, men lige præcis mig. Og jeg ville gerne. Jeg kiggede i posen og så at der lige nøjagtigt var nok. De skulle havde haft det sidste. Men væslen kunne ikke se, for sig selv. Han var så optaget af klik-klik-lyden, at han ikke kunne høre andet.

Min tudekiks var ikke ret stor. Børnene nåede kun lige at fløjte lidt. Alle har tabt, men vi lever videre.

Småfolk findes alle vegne, så hvis nogen straffer væslen, er der nok også håb for ham.