Vinterbadning = Død

Jeg går af egen fri vilje. Ud ad badebroen. Jeg skal dø i vand. Koldt vand. Saltvand. Det er vinter. Hvem helvede bader i koldt saltvand om vinteren.

Frivilligt går jeg ud ad broen. Eller gør jeg. Går jeg ? er det frivilligt. Måske løber jeg. Gruppen presser mig frem. Gruppepres. Er det så frivilligt ?

Hvis jeg tillader gruppen at presse mig er det så frivilig gang mod stensikker død ? dødshjælp er ulovligt i Danmark – er jeg i Danmark ? i Østrig må man godt.

Gruppen presser mig i døden i Østrig.

Okay så gør jeg det. Går i min badedragt, for jeg nægter at være nøgen, min badedragt er fra Kina. Der er hajer på. Blå hajer. Jeg har rank ryk. Jeg er majestæt i ro. Jeg sænker mig langsomt i det kolde saltvand. Min hud revner. Blodet kommer ikke ud. Det stoppes af frossen salt. Helt under. Stilhed. Ingen hajer. Det er nord. I nord er der for koldt til hajer. Men der er krapper og de er grimme. Op igen. Langsomt i ro og langsomhed. Små korte skridt så ingen tror jeg løber. Tilbage på stranden. Sådan.

Det var sku da ikke noget.

Uden vidner kan jeg ikke bevise at jeg har gjort det. Men jeg ved det. Jeg er død og jeg er kold og jeg er ikke mere. Uden vidner.