Hvis en bunke penge faldt i mit skød ...

Hvis en bunke penge faldt i mit skød ...

Hvis det var alvorligt mange penge, ville jeg betale min gæld, hjælpe de trængende og købe en lille kolonihave til mig selv.

En lille kolonihave, med ikke alt for meget have, men et sødt lille hus. Huset skulle have mange vinduer, så der altid var lyst. På taget ville jeg lægge solpaneler.

I haven kunne det være dejligt hvis der stod et fint Ingrid Marie, eller et andet æbletræ, med smag i frugten. En fin, ægte, Jasmin, bagerst i haven ville også være skønt. Duften er så berusende. Det er svært at være sur, til duften af Jasmin. Et sommerfugle træ, det skal der være. Jeg så godt den udsendelse hvor Søren Ryge besøgte sin nabo. Naboen, som jeg ikke kan huske hvad hedder, havde en masse blomster, som tiltrak sig alle mulige sommerfugle. Naboen havde også et enkelt sommerfugle træ, med lod skinne igennem at det var lidt pjattet. Næ, nej, hans fine blomster, det var dem sommerfuglene gik efter. Det er jeg nu ligeglad med. Ham naboen gik jo efter at se så mange arter som muligt. Jeg er ikke grådig, jeg vil bare gerne se sommerfugle.

Et lille stykke jord skulle der jo også være plads til. Jeg elsker ærter. Om foråret ville jeg ligge de små runkne ærter i blød. Lave en helt lige rille. Putte de opblødte ærter i. Dække dem fint. Og vente. Binde deres stængler og hjælpe deres gribetråde. Måske skulle der et net over. Fugle kan vist godt lide ærtespirrer. Gulerødder, trukket lige op af jorden og tørret af i buksebenet. Den smag indrammer hele barndommen. Måske skulle der også anlægges et jordbærbed. Hvis man kunne opdrive en fin gammel sort. En af dem med fyldig smag.

Om sommeren ville der komme gæster og drikke kaffe i min have. Eftermiddagene ville blive lange og dovne. Vi ville snakke og hygge os, som om vi havde ferie og al den tid i verden det skulle være.

De unge ville låne ”hytten” og holde grillaften. De ville overnatte og hygge sig, hele den næste dag.

Når de ikke lånte ”hytten” ville jeg måske selv overnatte. Sidde på den lille veranda og hilse skumringen. Den farve som alting får, lige før det bliver mørkt. Specielt det røde. Rød murværk bliver intens og dragende. Som om det ved, at det om lidt bliver visket ud.

Om efteråret, når vinden rusker i træerne og løvet falder i hobe, ville jeg sidde inde. Mine solpaneler ville sørge for varme og lys. Jeg ville have et hæklet tæppe om mine skuldre og en god bog i mine hænder. Når jeg kiggede op fra bogen og ud i min lille have, ville jeg tænke at jeg var heldig. Heldig, fordi jeg havde min lille oase.

http://www.millionlotteriet.dk/