Vikartime i første
Vikartime i første
Jeg gider ikke mere. Nu må det være slut. Hver eneste uge. Dag efter dag. Jeg gør det ikke.
Nå, mine ben har åbenbart gjort sig selvstændige, de svinger sig ud over sengekanten og lader fødderne ramme det kolde gulv. Resten af kroppen følger med.
Koldheden derude dugger kanten af min rude herinde. Kaffen løber igennem. Den lune brune duft blander sig med den tynde grå fra min første cigaret. Emhætten larmer ujævnt, som om den også er sat alt for tidligt i sving.
Pendlere pendler ofte langt. Jeg har en halv time. 30 minutter ingenting. Morgenmørket bliver gråt. Det hvide anes. Kulden føles.
Gider ikke se på de andre. Vil ikke tiltales. Har overhovedet ikke lyst til at være her.
Ottende klasse. Dansk. Fire har ikke læst, to har glemt bogen. Bussen er forsinket, så tre ankommer et kvarter før timen slutter.
Engelsk i syvende. Samme historie.
Skulle være blevet i sengen. I morgen kommer til at ligne i dag. Kedelig, utaknemmelig, ligegyldig. Hvorfor gør jeg det her ?
Vikartime i første. Små fjumsede unger. En, har lavet en tegning som næsten ligner et dyr, en anden fortæller en fuldstændig, usammenhængende historie om den gang hun blev væk på en campingplads, alt imens to andre kravler rundt under bordet, fordi nogen har tabt noget.
Får ro på flokken og læser en historie. Uha, den store bjørn er farlig og får en brummende dyb stemme, mens prinsen er lille og fimset, han får en tøsestemme.
Ser over bogens kant, fireogfyrre runde øjne, toogtyve forventningsfulde ansigter, enkelte har åben mund.
Gemmer mig bag bogen. Læser om bjørnen, prinsen og den tåbeligt klodsede drage, alle alferne og prinsessen som slet ikke vil reddes.
Indeni bliver der tøvejr.
Pendlere pendler ofte langt. Jeg har en halv time. 30 minutter til refleksion.
I morgen ligner muligvis i dag, men hvis der falder en vikartime af i første, så gør det ikke så meget.
Jeg gider ikke mere. Nu må det være slut. Hver eneste uge. Dag efter dag. Jeg gør det ikke.
Nå, mine ben har åbenbart gjort sig selvstændige, de svinger sig ud over sengekanten og lader fødderne ramme det kolde gulv. Resten af kroppen følger med.
Koldheden derude dugger kanten af min rude herinde. Kaffen løber igennem. Den lune brune duft blander sig med den tynde grå fra min første cigaret. Emhætten larmer ujævnt, som om den også er sat alt for tidligt i sving.
Pendlere pendler ofte langt. Jeg har en halv time. 30 minutter ingenting. Morgenmørket bliver gråt. Det hvide anes. Kulden føles.
Gider ikke se på de andre. Vil ikke tiltales. Har overhovedet ikke lyst til at være her.
Ottende klasse. Dansk. Fire har ikke læst, to har glemt bogen. Bussen er forsinket, så tre ankommer et kvarter før timen slutter.
Engelsk i syvende. Samme historie.
Skulle være blevet i sengen. I morgen kommer til at ligne i dag. Kedelig, utaknemmelig, ligegyldig. Hvorfor gør jeg det her ?
Vikartime i første. Små fjumsede unger. En, har lavet en tegning som næsten ligner et dyr, en anden fortæller en fuldstændig, usammenhængende historie om den gang hun blev væk på en campingplads, alt imens to andre kravler rundt under bordet, fordi nogen har tabt noget.
Får ro på flokken og læser en historie. Uha, den store bjørn er farlig og får en brummende dyb stemme, mens prinsen er lille og fimset, han får en tøsestemme.
Ser over bogens kant, fireogfyrre runde øjne, toogtyve forventningsfulde ansigter, enkelte har åben mund.
Gemmer mig bag bogen. Læser om bjørnen, prinsen og den tåbeligt klodsede drage, alle alferne og prinsessen som slet ikke vil reddes.
Indeni bliver der tøvejr.
Pendlere pendler ofte langt. Jeg har en halv time. 30 minutter til refleksion.
I morgen ligner muligvis i dag, men hvis der falder en vikartime af i første, så gør det ikke så meget.
Kommentarer
Send en kommentar