Jeg har ikke skrevet 1 ord i over 2 måneder. Altså, et ord i en fiktionstekst. Året begyndte med et lægebesøg og en forskrækkelse. Heldigvis var det bare en forskrækkelse og noget jeg selv kunne fixe. Men forskrækkelsen blev siddende i kroppen. De sidste par år har jeg skrevet og skrevet og ”solgt mig selv” alle vegne. Jeg har slugt afslag på afslag og bare kørt videre. Jeg har også mødt en hel masse søde, hjælpsomme og støttende mennesker – Tak for jer. Siden jeg var en stor pige, har ord og tekststumper altid rumsteret i mit hoved. Alt hvad jeg oplever og tænker inspirerer mig og bliver til tekst. Mine reoler bugner med notesbøger som er fulde af tekst. Der ligger USB-nøgler i skuffer og små krukker. Min Mac rummer hele bøger, noveller i alle genre, korte og lange tekster, færdige, næsten færdige, igangværende, synopsis-lignende … Forskrækkelsen gjorde et eller andet. Jeg har prøvet at gennemleve en depression. En udmattelsesdepression. Sådan en, hvor jeg bare sad he...
