Sinai, lige før lukketid

Sinai, lige før lukketid

Altså, der var det her ægtepar. Vi kan jo kalde dem Ib og Hanne.

Det var vinter i Danmark. Sådan rigtig våd vinter som vi kender det. Gråt i gråt og meget vådt.

En anden gang havde de været ude at rejse på denne tid af året. De så på det grå og snakkede om deres rejse.

 Under alle omstændigheder blev ægtemanden opmærksom på et usædvanligt godt tilbud på en rejse til det sydlige Sinai. Der var en dør mellem ægtefællerne, så han måtte råbe sin begejstring ud til Hanne.

-      Køb den, svarede Hanne kækt.

Nogen uger efter sad de klemt sammen i et fly med underlige bogstaver og sæder som ikke sad helt fast.

Sinai

Ib og Hanne ankom sent på natten, fik anvist et værelse, gik i seng og sov. De vågnede til en lettere brugt solbeskinnet dag. De boede smukt syntes de. De gik tur i den flotte have og så de smukke blomster. De tog badetøj på og nåede lige en enkelt dukkert inden mørket faldt på.

På deres tidligere rejse havde de snorklet rundt i vandet og set på farvestrålende fisk. De købte straks en tur ud på havet og genoplevede det spektakulære undervandseventyr, i nye omgivelser. Vandet var lidt koldt og solen måtte kæmpe for sin ret, men alt i alt var det en vidunderlig tur. Bortset fra at en enkelt gæst blev glemt på havet.

Mæt af oplevelsen besluttede Ib og Hanne at sove til middag på hotellet, som faktisk var et resort. Det lod sig imidlertid ikke rigtig gøre …

  

Hanne havde været på resort før, så hun var ligesom indforstået med betingelserne. Ib derimod, ville slet, slet ikke finde sig i det og fik lavet så meget ballade at der ind i mellem blev skruet ned for musikken.

Dag tre var der rigtig dejligt vejr, men Ib havde hovedpine.

  

 

Den næste dag var det meningen at de igen skulle på snorkletur. På et kort havde de fundet en strand, hvorfra man kunne svømme direkte ud til korallerne og de farverige fisk. Men, en kraftig blæst viste røde flag ved alle kyster.

I stedet tog de til en lille by som trods sine øde gader havde mange handlende, der gerne ville vide hvor de kom fra og alt muligt andet …

De endte hos en charmerende parfumesælger. Han bød på te og venlig konversation… uden at Ib og Hanne helt havde opfattet hvad der foregik havde de handlet 2 små flasker parfume og en lille ”gave” for en hel masse penge som de heldigvis ikke havde.

Den venlige parfumemand blev rigtig pigesur men gik, efter en masse parlamenteren, med til at give dem 71% afslag. De fik også lov til at beholde den lille ”gave”.

Lettere fortumlede besluttede ægteparret at tage en taxa tilbage til deres resort. Kloge som de var blevet, aftalte de prisen på forhånd. Alligevel røg de ind i en lang diskussion om prisen på transporten. Og endte med at betale 50% mere end de havde aftalt …

Op af dagen var det begyndt at småregne. Hen under aften tog regnen til. Spisesalen havde glastag som åbenbart ikke var helt tæt.

De tiltagende vandmasser forårsagede et strømsvigt som i første omgang lammede hele resortet, for derefter kun at lade lobbyen og spisesalen stå hen i mørke.

Dag 5 var der både blæst og regn. Ib havde ondt i maven. Værst af alt var der en masse rygter om en pandemi som truede med at lukke deres hjemland. Andre rygter fra andre lande svirrede i korridorerne og i spisesalen.

I løbet af dagen blev alle rygter bekræftet.

Titanicstemningen lagde sig over resortet. Musikken bragede højt i foyeren, mens festklædte gæster gik til aftenbuffeten, hvor en civilklædt doktor tog folks temperatur, før de fik lov at gå ind.

-      Mon vi bør gå i panik, spurgte ægteparret hinanden. De endte med at lade være.

De to danske piger som ægteparret uforvarent var fulgtes med, lige siden flyveturen, var allerede taget hjem dagen før. Ægteparret tjekkede flyafgange, men alle havde frygtelig mange mellemlandinger i lande som nu stod på udenrigsministeriets forbudtliste.

Det var ikke til at afkode om det var vejret eller den virkelige verden, som gæsterne på resortet forsøgte at fortrænge. Juleaften vil aldrig kunne måle sig med den lystige fest der udspillede sig for øjnene af det måbende ægtepar.

Animationsteamet stod bogstaveligt talt på hovedet og spillede på violin samtidig. Folk dansede, klappede i takt og spiste pindemadder som små tykke damer just havde hostet på.

Ægteparret trodsede de uovertrufne festligheder og gik tidligt i seng.

Den næstsidste dag vågnede Ib og Hanne til en solstråle og en motoriseret plæneklipper.

Solstrålen blev hurtigt skiftet ud med de grå skyer og plæneklipperen blev overdøvet af det ivrige animationsteam og deres øredøvende muzak.

Hjemlandet var lukket ned læste de. Rejseselskabet lovede at hjemrejsen ville foregå som planlagt.

En alarm lød ind i mellem ud over hele resortet, uden at det dog havde nogen betydning.

Doktoren scannede de nyankommende og alle dem der var der i forvejen.

En hjælpsom og omsorgsfuld rengøringsmand som Hanne tidligere havde talt med om Ibs maveonde, kom med en mirakel-te som kurerede Ib.

Ib og Hanne spiste deres sidste frokost i den halvmørke spisesal. Maden var vidunderlig. Lige efter ægteparrets præferencer. Et utal af simple, velsmagende salater. Humus i flere variationer. Oliven. Babaganush og tahinsovs. Friske dadler, melon og farverige kager.

Eftermiddagen brugte de på at læse deres medbragte parasolbøger færdig.

Efter aftensmaden var der igen underholdning. Lobbyen var stadig delvist mørklagt, så showet var flyttet ned i resortets diskotek.

En helt fantastisk ”drejerundtmand” blev afløst af en ikke så heldig mavedanserinde.

Ib og Hanne var enige om at de vist havde oplevet nok og gik i seng.

Den absolut sidste dag vågnede Ib og Hanne til en skyfri himmel. De gik en lille tur i den pragtfulde have. De nød de smukke blomster og de kunstneriske ørkenbede. De dyppede tæerne i det røde hav og sagde farvel til alle de mødte. Solen varmede herligt.

De iklædte sig deres rejsetøj og tog vinterfrakken over armen, pakkede de sidste småtingog gav deres resterende penge til den rare rengøringsmand.

De skulle kun skændes en lille smule med receptionisten før de kunne tjekke ud.

Efter at havde sneglet sig gennem 6 forskellige køer, 2 kropsvisitationer og en henslæbende ventetid, sad de endelig klemt sammen i et lille fly med underlige bogstaver og sæder som ikke sad helt fast.

↹

Efterskrift : Ib og Hanne kom hjem til et nedlukket land og måtte i karantæne i 14 dage. Deres søn Mogens som havde passet deres hunde og hus, havde gjort fint rent og stoppet mad i deres køleskab. 1000tak til søde Mogens.

Heldigvis havde Ib en god kollega, Melvin og hans søde kæreste Katinka, som gik i flere butikker og handlede en hel masse mad, for dem. 1000tak til søde Melvin og Katinka.

Ib og Hanne var vandt til at arbejde hjemmefra, men det var lidt trist ikke at ses med venner og familie …