Sinai, lige før lukketid
Sinai, lige før lukketid Altså, der var det her ægtepar. Vi kan jo kalde dem Ib og Hanne. Det var vinter i Danmark. Sådan rigtig våd vinter som vi kender det. Gråt i gråt og meget vådt. En anden gang havde de været ude at rejse på denne tid af året. De så på det grå og snakkede om deres rejse. Under alle omstændigheder blev ægtemanden opmærksom på et usædvanligt godt tilbud på en rejse til det sydlige Sinai. Der var en dør mellem ægtefællerne, så han måtte råbe sin begejstring ud til Hanne. - Køb den, svarede Hanne kækt. Nogen uger efter sad de klemt sammen i et fly med underlige bogstaver og sæder som ikke sad helt fast. Sinai Ib og Hanne ankom sent på natten, fik anvist et værelse, gik i seng og sov. De vågnede til en lettere brugt solbeskinnet dag. De boede smukt syntes de. De gik tur i den flotte have og så de smukke blomster. De tog badetøj på og nåede lige en enkelt dukkert inden mørket faldt på. ...