2018
Når det våde der var hårdt, igen bliver blødt og mister form, emmer rådne nødder og friske skud om kap. Grålig grimhed sprænger i skalaen og vrider lysegrønt væv op af jorden. Vandig ingenting blandes med mindet om friskhed. Små vintergækker som ikke selv kan holde deres hoveder, dingler i vinden og forsvinder uden en lyd. Puslende og skrabende, kravlende og krybende, kommer de ud af hækken. Genfødte, nyfødte og alle dem i dvale. Lyden fra oven har vækket dem. Pip og skrat i kor har bebudet at nu er det tiden. Nu skal alt begynde på ny. Det bløde dunster stærkt, når dagen er ny. Alt smager af ærter, knækket fra stænglen og bælget i en bevægelse. Varmen er så lys at den næsten er gennemsigtig. Pip og skrat er blevet fuldtallig. Den spæde puslen er transformeret til overbevisende trampen. Summen og sviren er kommet til, sammen med kriblen og krablen. Kilometer høje solsikker smiler om kap med solen. Små glimtende diamanter stråler i hobe, gennem sprække...