Opslag

Viser opslag fra marts, 2016

Da jeg var barn, skinnede solen hver dag. Hele dagen.

Da jeg var barn, skinnede solen hver dag. Asfalten var blød og klistret. Min morfar gik i haven, fra før jeg vågnede og hele dagen. Hunden lå i skyggen. Æbler var røde og søde og lidt melede. Jordbærrene skulle plukkes tidligt om morgenen. Min tykke mormor sad med kitlen over knæene og baljen mellem benene. Hun skrællede sylteagurker mens hun fortalte historier om fordums høstgilder. Da jeg var barn, skinnede solen hver dag. Asfalten var blød og klistret. Min morfar gik i haven, fra før jeg vågnede og hele dagen. Hunden lå i skyggen. Æbler var røde og søde og lidt melede. Jordbærrene skulle plukkes tidligt om morgenen. Jordbærrene var mit job. De skulle ligge i vasken før min mor stod op. Hun var den sidste der stod op. Hun drak kaffen i sengen. Min far stod op før alle andre. Hver dag. Han bryggede kaffen, rullede cigaretter, gik på værkstedet, låste op og tændte lys. Hunden traskede bagefter og ventede på at han kom i tanken om at fodre den. Hunden fik mad og min f...