Mette Walther - Skriblerier

Jeg går af egen fri vilje. Ud ad badebroen. Jeg skal dø i vand. Koldt vand. Saltvand. Det er vinter. Hvem helvede bader i koldt saltvand om vinteren. Frivilligt går jeg ud ad broen. Eller gør jeg. Går jeg ? er det frivilligt. Måske løber jeg. Gruppen presser mig frem. Gruppepres. Er det så frivilligt ? Hvis jeg tillader gruppen at presse mig er det så frivilig gang mod stensikker død ? dødshjælp er ulovligt i Danmark – er jeg i Danmark ? i Østrig må man godt. Gruppen presser mig i døden i Østrig. Okay så gør jeg det. Går i min badedragt, for jeg nægter at være nøgen, min badedragt er fra Kina. Der er hajer på. Blå hajer. Jeg har rank ryk. Jeg er majestæt i ro. Jeg sænker mig langsomt i det kolde saltvand. Min hud revner. Blodet kommer ikke ud. Det stoppes af frossen salt. Helt under. Stilhed. Ingen hajer. Det er nord. I nord er der for koldt til hajer. Men der er krapper og de er grimme. Op igen. Langsomt i ro og langsomhed. Små korte skridt så ingen tror jeg løber. Tilb...

Jeg er stadig i Portugal. Jeg sidder på stranden d 24 december 1982. Jeg har garn i mine hænder. En julegave fra mig selv. Indisk bomuld i havfarver og strikkepinde i metal. Jeg drømmer mit liv. Jeg rejser hjem. Nogen er død. Jeg møder min mand. rejser fra ham og kommer tilbage. Han giver mig mine børn og så har jeg ikke længere brug for ham. Jeg slaver et liv som skolelærer. Først virkede det romantisk så blev det lort. Brorlort. Nu sidder jeg alene på stranden. Det er lidt koldt, men hallo det er vinter i Danmark. Her er der sol og kun en lille vind. Min ikkekæreste er blond og blåøjet og temmelig latterlig. Han går på klub om natten og tror han gør mig jaloux. Jeg er på stranden alene. Ikke altid. En portugisisk mand kommer og snakker med mig. Jeg er ikke bange. Kun lidt. Jeg har før mødt mørke mænd. Så okay, jeg er bange. Men han er ikke farlig. Han er nysgerrig. Hvad laver jeg der , på hans strand. For øjnene af ham føder jeg børn og bliver gammel. Jeg har stadig g...