Mette Walther - Skriblerier

At plukke bær De flagrende sidder i træet og kaster med ru had. De siger at jeg begår rapseri. Over de flagrende hænger blå og grå uden at beslutte sig. Gevæksten er tavst aggressiv. Dens forsvar laver dybe riller i mig. Sødmen eksploderer. De flagrende, det blå og det grå, rillerne, taber styrke. De røde runde, som gevæksten hverken vil overlade til mig eller de flagrende, ender i mit kar. Mit kar får aldrig top. Den hæmningsløse endorfinrus ophæver alle forordninger. De røde runde, slipper uden modvilje og smiler i min mund.

Hilda og drømmenes hus En (u)sandfærdig fortælling fra den (u)sande virkelighed. Hilda slår øjnene op. Hun forsøger at få has på de visuelle indtryk. Hvor ? Tidspunkt ? I hvilken forfatning ? Hun er i et rum hun kender og så alligevel ikke. Det er i et rum hos hendes forældre, ikke hendes gamle værelse, men et roderum. Farens ustemte instrumenter, morens støvede symaskine, kasser med hendes eget gamle legetøj, stolestabler. Lyset er gråligt, det kan være tidlig morgen eller sidst på en kedelig dag. Tilstanden i kroppen er god, lettere dehydreret men dejlig tung og dvask. Hjernen kører i et spor. En ting af gangen. Ikke 20 spor der filtre sig sammen og bliver til larm. Hilda bor ikke i forældrenes hus længere. Hun bor i et hus på landet. Hun har lejet det sammen med Heine, den sidste starut i rækken af starutter. Heine bor der ikke længere. Det lejede hus er rummeligt 70erbyggeri, gule sten og stor have. Hilda har snart opfyldt 5 af sine mange drømme i det hus, 3 gamle drømme...