Slut
Nu vil jeg ikke mere. Nu er det slut. Den glatte overflade. Fake guld. Små fine ridser i lakken. Et lille klik. Bare et lille skub, så er bagsiden løs. Indholdet , et fladt rektangulært batteri og et lille simkort, fjernes let. Batteriet er hjertet. Mine ben bevæger sig af sig selv. De har gjort det mange gang før. Jeg behøver ikke tænke over det. De går. Alle de veje jeg før har taget undgår de. Ved enden af alleen drejer de til venstre. Busholdepladsen ligger mod højre. Mine ben fortsætter mod venstre. Endnu er alt velkendt. Her har de gået tit. Ture med Benjamin, gik somme tider denne vej. Jeg passere et busstoppested som ligger på ruten. Mine ben stopper ikke. Faktisk sætter de farten lidt op. Som om de vil redde mig fra fristelsen. Der er en skraldespand. Jeg kommanderer mine ben til at bremse op. Batteriet burde nok komme i en særlig container på en nærstation. Lige nu handler det ikke om at være miljøbevidst og politisk korrekt. Batteriet ryger i skraldespanden. ...