Opslag

Viser opslag fra november, 2010

Fru Olsens dag

Fru Olsens dag Huske, huske, huske. Flaskerne i to poser. En til genbrug og en til dem med pant. Huske, huske. Nøgler, pengepung, cigaretter, paraply. Huske, huske. Ups, lighter, for Søren da, hvad er cigaretter uden ild ? tsk, tsk. Nå, det var vist det hele. Første stop, flaskecontaineren. Øv, nu regner det igen. Godt at jeg huskede paraplyen. Næste stop, Netto. To citroner, æbler i en ordentlig kvalitet, gulerødder, kaffe. Nej, nu er den da helt gal. Ud igen. Aflevere flasker. Ind igen. Citroner, æbler, gulerødder, ej, nogle sjove tilbud. Lækre bøger, til ingen penge. Sudoku til slet, slet ingen penge. Nå, hvor kom vi til… to liter økologisk mælk, en sød og en let. Det var vist det. De er godt nok søde, de små nisser. Måske børnebørnene kunne tænke sig en nisse. Tre i hver pakke. Fem børnebørn. To pakker. Nå, hvad, pyt med det, så kan jeg jo selv beholde en. At betale. Ups, flaskebonen. Så lige en rygepause. Ha ha, godt jeg huskede lighteren. Næste stop, biblioteket. Hov, hov. Tilbag...

Tilbage til start

Tilbage til start Ingen har tændt lyset. Måske en forglemmelse. Eftermiddagen er blevet gammel og har slugt lyset. Jeg entrere en hengemt blanding af velkendt tobak og ukendt sommerblomst. Tobakken er min far. Sommerblomsten, tung og alt for sød, må være min nye mor. Lyset som ikke er der, skærper mine sanser. Jeg ved at tapetet er et virvar af falmede pastelrænker. Jeg ved at tæppet i gangen ikke matcher helt. Måske har tiden udvisket detaljen. En svag lyd, til venstre. En stol der skramler. Min fars prustende vejrtrækning. Om lidt vil jeg gå ind til ham. Om lidt vil jeg, i en bevægelse, tænde lyset og samtidig melde min ankomst. Må lige vente lidt. Tiden har muligvis ikke hærget her, men i min verden er der løbet oceaner under broen. I min del af en anden verden end denne, er de hårde hvidevare blevet skiftet ud. Linoleum er ikke fuld af grønne nister, som skulle korrespondere med de, tilfældigt indsatte, irgrønne kakler. Jeg tør vædde med at min far sidder ved det samme cam...