Opslag

Viser opslag fra april, 2010

Et dejligt lille land

Et dejligt lille land Der var en gang, om ikke ret lang tid, et dejligt lille land. Det lille land var det mest pragtfulde sted på jorden. Alt var rent og pænt i det lille land. Der herskede lov og orden. Alle kendte deres plads og var trygge og glade. Men sådan havde det ikke altid været i det lille land. Der havde været den frygteligste uorden, ganske kort forinden. De fleste havde nu allerede glemt, hvor uordentligt det hele havde været, fordi de var så optaget af at være glade og normale. Det begyndte med et samfund, lige som du og jeg kender det. Sådan et hvor der er forskellige meninger om tingene. Folk er forskellige, går forskelligt klædt, spiser forskelligt mad, stemmer på forskellige partier når der er folketingsvalg og så videre. Man kunne næsten fristes til at kalde det en herlig forskellighed. Ikke helt. Der er skår i glæden. For nogle i blandt os er så forskellige fra resten, at det næsten ikke er til at holde ud. Sådan var det også i det lille dejlige land. Der va...