Opslag

Walking Dead - The Ones Who Live

Billede
Jeg kender kun en eneste person, som også er stor fan af Walking Dead. Jeg har ikke set hende længe, men jeg har tænkt meget på hende i den seneste tid. Alle andre jeg kender, synes at Walking Dead er noget bras og forstår slet ikke min fascination. Walking Dead Jo, der er zombier der render rundt og bider i folk. Jo, de er klamme og laver klamme lyde. Og ja, det er ikke helt troværdigt. Men, det er faktisk slet ikke det serien handler om. Eller, i hvert fald ikke kun det den handler om. Walking Dead er en post apokalypse, som på fineste vis afdækker menneskets formåen på den yderste dag. Og ja, det er virkeligt interessant. Der er 117 afsnit fordelt på 11 sæsoner. Serien begyndte i 2010 og sluttede i 2022.  Mange karismatiske personligheder har entreret serien. Nogen er afgået ved døden undervejs. Andre har kun været på visit. En lille håndfuld har overlevet. Rick Grimes er en af de bærende karakterer i serien. Han er med helt fra begyndelsen og spiller en stor rolle. I sæson 9 fo...

Universet, gud, energierne … eller noget

Billede
Universet, gud, energierne … eller noget, respondere. Hvis du er åben, ærlig og helt dig selv, vil du blive grebet i luften og båret derhen hvor du skal. Åbenheden er vigtig. Hvis du ikke siger ordene, er der ingen der kan høre dem.  Ærligheden er lige så vigtig. Hvis du kun siger den pæneste del af budskabet, får du kun respons på den del.  Vigtigst af alt er at du bare er dig. Du kan alligevel ikke være andre, hvorfor så forsøge? Universet, gud, energierne … eller noget, har talt til mig, med de helt store bogstaver. Jeg blev grebet, midt i et dybt fald og båret herhen, hvor jeg skal være.  Jeg var åben og råbte ordene ud, så alle og enhver kunne høre det. Jeg var ærlig. Jeg sagde det alt sammen, både det patetiske, det ynkelige og alt det sørgelige. Jeg forstod det ikke helt, men alt sammen var mig. 

FERIELÆSNING

Billede
Det har været lidt tyndt med tekstforfatter opgaver det sidste halve år. Sådan er det, når man er freelance… Men, det har så givet mig tid til at færdiggøre et projekt, som længe har ligget i skuffen og råbt på opmærksomhed: Må jeg præsentere – FERIELÆSNING  🌟 Ferielæsning er en serie af noveller. Hvert hæfte indeholder tre (enkelte fire) noveller. Novellerne er et udvalg af noveller fra Folk ISBN: 9788743030126, og noveller som har været udgivet i Hjemmet eller Hendes verden. Serien består af 6 hæfter (pt. Er de fem udkommet) som jeg denne gang har valgt at udgive gennem KDP. Jeg har valgt KDP fordi det simpelthen er billigere. Når mine udgifter bliver minimeret kan jeg sælge hæfterne til en overkommelig pris – Win Win. Linket herunder er til den svenske Amazon, som jeg tror har den hurtigste leveringstid, når man bestiller fra Danmark. Om et par uger findes hæfterne sikkert også i de danske netboghandler, men hvis man ikke kan vente, kan de altså erhverves her 😎 Svensk Amazon

Farvel til 2022

Billede
Farvel til 2022 og farvel til den by jeg har boet i, i mere end 30 år. Mere om det senere. I 2014 blev min verden vendt på hovedet på flere måder. Jeg stoppede med at være skolelærer. Jeg fik en depression som egentlig var en udmattelses depression. Bum. Jeg fik mit første barnebarn. Jeg fik min første hund.  I 2015 blev min livsledsager og jeg enige om at livet skulle være helt anderledes. Vi satte vores lejlighed til salg og påbegyndte byggeriet af et nyt fedt hus, på en kolonihavegrund. I 2016 flyttede vi ind i vores nye hus. Der var et par knaster på vejen, men dem gider vi ikke dvæle ved. Ideen var stor, grøn og smuk og egentligt meget simpel. Den handlede om at skabe så stor økonomisk frihed som muligt. Friheden bestod ikke i at have mange penge, men i ikke at have brug for dem. Sammen ville vi nyde livet og friheden, lige indtil vi ikke længere skulle være her. I 2017 fejrede vi sølvbryllup. I 2018 rejste min livsledsager og jeg til Thailand i 5 uger. Vores søn kørte galt i ...

Paulus første brev til korintherne – Kapitel 13

Billede
    Kærligheden Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde.  Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.  Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind.  Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.  Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.  Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå.  For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis,  men når det fuldkomne kommer, s...

Stilhed uden storm

Billede
Der har været stille både her og på min anden blog i et stykke tid. Det er der mere end en grund til. Dels var der udgivelsen af STRIKKEDE VANTER OG HANDSKER . Der er altid et langt sejt træk før en udgivelse. STRIKKEDE VANTER OG HANDSKER var ingen undtagelse.  Men, så var der lige så meget bøvl med BoD som ved min sidste udgivelse FOLK og det er altså lige til at blive sur på den barnagtige måde over.  Nå, men nu er det jo ovre. Bøgerne er ude og lever deres eget liv.  Som nævnt var det jo ikke den eneste grund til stilheden. Jeg har, på bestilling, lavet en række kurser, som pludselig blev hjemløse – gider ikke kaste med mudder, men en af de veletablerede danske aftenskoler droppede ideen, med henvisning til at der jo ikke længere var nedlukning, så nu gad folk nok ikke lære ting online længere … I første omgang gav jeg bare op. Tænkte at det var da træls at havde brugt så mange timer på noget som så alligevel ikke blev til noget, men hvad var der at gøre ? jeg havde ...